Dette flag blev officielt antaget i 1958 i forbindelse med uafhængigheden fra Frankrig. Flagets opbygning afspejles i tilknytningen til Frankrig og er derfor bygget op med tre lodrette striber. Farver er således de panafrikanske farver, samtidig med, at de også er Guineas Demokratiske Partis farver. Den røde farve symboliserer desuden det blod, som er blevet ofret i forbindelse med kampen for frihed. Den gule farve symboliserer naturrigdommene og solskinnet, mens den grønne farve står for Guineas vegetation. Farverne refererer ydermere også til det nationale valgsprog; arbejde, retfærdighed og solidaritet.

Flaget blev hejst første gang ved uafhængighedserklæringen i 1973, men kan spores tilbage til det fra, som befrielsesbevægelsen brugte i 1961, bortset fra at dette havde bevægelsens initialer under stjernen. Farverne er de panafrikanske farver, hvor den røde står for folkets kamp. Den gule farve står desuden for solen, mens den grønne farve symboliserer håbet for fremtiden samt landets natur. Stjernen symboliserer Afrika og dets sorte befolkning.

Det haitianske flag blev antaget i 1986, men kan dateres tilbage til starten af 1800-tallet. Flaget afspejles i den franske Trikolore med udeladelse af den hvide stribe. Periodevis var striberne lodrette lige som den blå farve har været udskiftet med en sort, senest i perioden 1964-86. Den nuværende blå farve står for landets sorte befolkning, mens den røde farve symboliserer mulatterne.

Hawaiis flag består af striber i hvid, rød og blå, med Storbritanniens Union Jack i det øverste hjørne. Flaget kan dateres tilbage til 1816 til det daværende Kongeriget Hawaiis flag. Indtil da brugte Hawaii Storbritanniens flag som sit eget. Flagets striber på flagdugen skal symbolisere statens otte øer: Hawaii, Maui, Kaho’olawe, Lãna’i, Moloka’i, O’ahu,Kaua’i, og Ni’ihau.

Det hollandske nationalflag stammer tilbage fra 1500-tallet og er derfor et af de flag, der har været en kilde til inspiration for mange andre landes nationalflag, som f.eks. Frankrigs Trikolore. Flaget stammer fra 1500-tallets oprør mod Spanien under prinserne af Oranje. Det blev dog først stadfæstet ved et dekret i 1937. De oprindelige farver var orange, hvid og blå, som var Oranjes liberifarver. Omkring 1630 blev den orange farve dog skiftet ud med en rød.

Flaget blev officielt antaget i 1949, men det kan dog dateres tilbage til 1800-tallet. Det er således identisk med det flag som Mellemamerikas Forenede Provinser anvendte i perioden 1818-38. I 1866 tilføjede man så de fem stjerner vi kender i dag. Dette blev gjort i håbet om, at de frem oprindelige centralamerikanske stater, Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras og Nicaragua atter ville blive forenet. De to blå bånd symboliserer desuden Det Caribiske Hav og Stillehavet.

Det hviderussiske flag blev officielt antaget i 1995. Her erstattede det flaget fra 1917, der havde vandretliggende striber i hvid, rød og hvid og som var blevet genindført efter Sovjetunionen fald i 1989. Det flag vi kender i dag, blev antaget efter en folkeafstemning, bygger på Den Hviderussiske Sovjetrepubliks flag med udeladelse af hammer, segl og stjerne. Ved flagstangen ses et lodret bånd med mønster fra landets folkekunst.

Det indiske flag blev første gang officielt hejst i 1947. Flaget er et af de første der bygger på et politisk partis flag, Kongrespartiet. Flagets nuværende farver blev desuden indført tilbage i 1933 og samtidig med flagets officielle indførelse i 1947 erstattedes den daværende spinderok i midten af flaget af det såkaldte Ashokas hjul, som vi kender det fra flaget i dag. Flaget farver symboliserer mod, fred og troskab og ydermere for opofrelse, sandhed og frugtbarhed.

Det indonesiske flag blev første gang hejst i 1945, men kan spores tilbage til 1200-tallet. Selvom det først blev officielt i 1945, blev det hejst i 1922 af en frihedsbevægelse i Holland. Dette flag blev så i 1928 overtaget af Det Indonesiske Nationalistparti på Java og er siden da forblevet uændret; selv da landet i 1945 blev erklæret uafhængigt.

Det irakiske flag blev antaget i 1991 og består hovedsageligt af de tre panarabiske farver. Disse tre farver symboliserer i stor udstrækning revolutionen, den strålende frem samt traditionen. Landets første flag er helt tilbage fra 1919 og indeholdt et rødt trekantet felt, ligesom vi kender det fra det jordanske flag, men med to stjerner i feltet. I 1963 blev den daværende trekant så erstattet af tre stjerner, som efter egyptisk inspiration symboliserer sammenslutning med Egypten og Syrien. I dag står stjernerne for enhed, frihed og socialisme. Da flaget blev antaget i 1991, tilføjede man inskriptionen som ses i dag og som betyder "Gud er stor".

Det iranske flag blev officielt antaget i 1980 efter revolutionen der sluttede i 1979. Farverne i flaget kan dog dateres helt tilbage til 1700-tallet, mens det Trikolorebaserede mønster dateres tilbage til omkring 1907. Den arabiske inskription som ses omkring den hvide stribe, betyder "Gud er stor" og står i alt skrevet 22 gange. I midten af flaget ses det nye statsemblem, hvis grundelement er en stilistisk gengivelse af ordet Allah. Det nuværende flag som vi kender det i dag, står i stærk kontrast til tidligere flag, da det nutidige flag har en islamisk betydning, hvorimod tidligere flag var præget af en persisk betydning.

Den irske trikolore kan dateres tilbage til 1830 og ligesom mange andre europæiske flag, er forbilledet den franske trikolore. Farverne i det irske flag har sine rødder i de traditionelle irske dyder. Den grønne farve symboliserer den grønne ø og den katolske befolkningsdel, mens den orange farve stammer fra Vilhelm 3. af Oranje og symboliserer de irske protestanter. Den hvide farve symboliserer håbet om fred og enhed på de irske ø. Farvernes nuværende rækkefølge kan dateres tilbage til 1920. Flaget blev anvendt i 1922, men blev dog først officielt i 1937.

Det islandske flag har været officielt siden 1915. De traditionelle islandske farver er blå og hvid og sammen med den røde farve, danner de tilsammen farverne i det islandske flag. Den røde farve skal tillige symbolisere den historiske tilknytning til Norge. Korset i flagets midte skal symbolisere forbindelsen til resten af Skandinavien. Indtil 1944 var Island desuden repræsenteret i det danske rigsvåben.

Det israelske nationalflag blev første gang officielt antaget i 1948 efter landet var blevet uafhængigt. Flaget er dannet på baggrund af et flag som første gang blev vist i 1897 på den første zionistkongres i Basel. Grundlaget for mønstret ligger i det jødiske bedesjal, tallith. I midten af flaget Davidstjernen, som er et gammel jødiske symbol.

Det italienske flag blev dannet i forbindelse med Napoleon Bonapartes felttog i Norditalien i slutningen af 1700-tallet, da denne brugte flaget som frihedsflag. Forbilledet for dette flag er, som flere andre nationers nationalflag, den franske Trikolore, hvor den blå stribe blev udskiftet med en grøn i Bologna det samme år, som Napoleon brugte det som frihedsflag. Den grønne farve symboliserer frihed og lighed. Dette flag blev senere antaget som Den Cisalpinske Republiks flag og i 1848 antaget som kongeriget Sardiniens flag, før det i 1861 blev det samlede Italien flag.

Jamaica blev i 1962 uafhængigt og i denne forbindelse antog man det jamaicanske flag som vi kender det i dag. Flagets grønne farver symboliserer fremtiden og landets landbrug, den gule farve symboliserer de naturrigdomme som øen repræsenterer samt sollysets skønhed, mens flagets sorte farve symboliserer de tidligere og nuværende byrder, som landet må bære.

Det japanske flag blev officielt antaget i 1854, mens anvendelsen af det blev udvidet 16 år senere. Flaget kaldes i dag Hinomaru, som betyder "Solens skive". Solskiven har været et kejserligt symbol i Japan siden 1300-tallet. Den hvide farve i flaget står på renhed og hæderlighed, mens den røde farve står for klarhed, oprigtighed og varme. Selvom flaget officielt blev antaget tilbage i 1854, blev det først officielt Japans nationalflag i august 1999.

Det jordanske flag blev officielt antaget i 1928 og består af de panarabiske farver. Samtidig med at det er de panarabiske farver stammer disse også fra det revolutionsflag, som Husayn ibn Ali indførte tilbage i 1917. Efterfølgende ændrede dennes søn, Abdallah ibn Husayn, farvernes rækkefølge til den vi kender det i dag. Herudover tilføjede han også den syvtakkede stjerne som står for islams syv vigtige sætninger. Flaget farver siges desuden at stå for gamle kalifslægter, hvor den røde blandt andet er Jordans kongeslægts farve. Dette flag er desuden et forbillede for mange andre arabiske nationers flag.

Dette flag blev officielt antaget i 1922, hvor den blå farve symboliserer den skyfri himmel og står desuden for frihed og lighed for alle mennesker. Fuglen, som kan ses på flaget, er en steppeørn. Solen i midten i den gyldne farve symboliserer det kasakhiske folks kærlighed til frihed og for folkets høje idealer. Flagets venstre side er prydet med en stribe inspireret af folkelig kunst.

Da Kenya blev uafhængigt i 1963 antog man et flag, der farvemæssigt ligner det nuværende i mange aspekter. Dette flag byggede på befrielsesorganisationen KANUs flag. Den sorte farve står for folket, mens den røde farve symboliserer, at en afrikaners blod har samme farve som en europæers blod. Den grønne farve i flaget står for landet. De hvide farver som vi kender det fra nutidens kenyanske flag blev tilføjet flaget i 1963 og symboliserer fred og enhed. Tegningen i midten af flaget er et stammeskjold med spyd fra masaifolket og symboliser forsvaret af den opnåede frihed.

Det kinesiske flag som vi kender det i dag, blev første gang antaget i 1949. Flagets røde farve står for revolution, men har rødder tilbage til gamle traditioner eftersom det var Handynastiets farve. Flagets store stjerne symboliserer i dag Det Kommunistiske Partis lederskab. Flaget fire små stjerner symboliserer bønder, arbejdere, småborgere samt patriotiske kapitalister. Andre mener dog, at flagets store stjerne symboliserer han-kineserne, mens de fire små stjerner symboliserer de største nationale minoriteter: manchuer, tibetanere, mongoler og uygurer.

Den kroatiske trikolore kan dateres tilbage til 1848 og består af de panslaviske farver. Flagets nuværende form blev dog først indført i 1990. På dette tidspunkt blev den daværende kommunistiske stjerne erstattet af det rød-hvide våbenskjold vi kender i dag. Dette skjold kan dog dateres helt tilbage til 1500-tallet. I 1990 tilføjedes kronen de fem historiske små våbenskjolde som var skjolde for henholdsvis Gammel-Kroatien, Dubrovnik, Dalmatien, Istrien og Slavonien.

Dette flag blev officielt indført i 1961 og består af de panarabiske farver. Flaget sorte farve symboliserer Kuwaits slagmarker, mens den grønne farve står for landets græsgange. Den røde farve symboliserer fjendes blod og står desuden for landets fremtid, mens den hvide farve er et symbol på folkets gerninger.

Dette flag blev officielt antaget efter Sovjetunionens fald, nærmere betegnet i 1992. Den gule skive i midten repræsenterer solen og står for lys og evighed. Solens fyrre stråler symboliserer de fyrre stammer, som blev forenet til den Kirgisiske nation som vi kender i dag. Desuden ses taget af en urta, et traditionelt kirgisisk hyrdetelt.

Dette flag blev officielt indført i 1975, da landet blev til en folkerepublik. Flaget kan dog dateres tilbage til 1950'erne og er identisk med det som Folkets Revolutionære Parti brugte som flag. Flagets røde farve står for det blod, som er blevet ofret i kampen for uafhængighed, mens den blå farve symboliserer velstand. Flagets hvide skive står for løftet om en lys fremtid for landets, samtidig med at skiven er et meget almindeligt symbol i fjernøsten.

Lesothos flag blev antaget i 1987. I flaget ses kampskjold, spyd og kølle i lysebrunt. Dette flag er det eneste nationalflag, der har brunt som en af hovedfarverne. Hele våbnet symboliserer viljen til at forsvare landet. De tre farver henviser til statens motto: fred (hvid), regn (blå) og velstand (grøn).

Det lettiske flag kan spores helt tilbage til en krønike fra 1279. Denne omtalte et rødt flag med en hvid stribe. Op gennem 1870’erne blev disse farver brugt af den lettiske nationale bevægelse og i 1917 fik flaget så den udformning, som vi kender i dag med den karakteristiske karmoisinrøde farve. Flaget var herefter Letlands flag indtil 1940, hvor det blev forbudt af sovjetterne. Efter sovjettiden i 1987 blev flaget atter offentligt og blev herefter nationalflag i 1990.

Dette flag blev officielt antaget i 1943. Det neutrale bibelske symbol, Libanons cedertræ, blev valgt pga. stridighederne mellem landets religiøse grupper. Symbolet blev første gang anvendt i 1861 og symboliserer styrke, udødelighed og hellighed. Flagets røde og hvide farver symboliserer henholdsvis selvopofrelse og fred.

Liberias første flag kan dateres tilbage til 1827 og bar meget præg af inspiration fra det amerikanske flag, dog havde dette et kors i stedet for stjerner. Da landet blev uafhængigt i 1847 erstattede man korset med en stjerne. Flagets elleve striber står for de elleve underskrivere af landets uafhængighedserklæring. Flagets blå farve symboliserer Afrika, mens den hvide stjerne skal vise, at Liberia ved selvstændigheden var den eneste stat i Afrika, der var styret af afrikanere.

Siden Libyens uafhængighed i 1951 har landet haft flere forskellige flag. I perioden 1972-77 havde Libyen samme flag som Egypten og Syrien, men da Egypten sluttede fred med Israel, ændrede Libyen sit flag til det vi kender i dag. Den grønne farve symboliserer endvidere Islam.