Trustpilot
Luk


Fri fragt på ordrer over 750kr*
*OBS! Gælder dog ikke flagstænger, tilbehør og reklameflag

Amerikanske flag

Du kan købe amerikanske flag hos OM Flag. Her finder du forskellige amerikanske flag fra både nordamerikanske lande og stater, samt sydamerikanske lande.
    Argentina flag 90 x 150 cm

    Argentina flag 90 x 150 cm

    Det argentinske flag blev skabt i 1812 af general Manuel Belgrano og blev officielt i 1816. I flaget ses "majsolen" i den hvide stribe i midten, som symboliserer maj måned 1810, hvor den første nationale argentinske regering blev etableret. Ifølge traditioner henviser de blå og hvide farver til himlen eller i visse henseender til Jomfru Marias kåbe. Mange mener dog, at det er mere sandsynligt, at farverne stammer fra spanske Karl 3.s Orden. Farverne sås dengang i de kokarder, som de argentinske patrioter anlagde den 25. maj 1810, da man første gang anerkendte den spanske konge Ferdinand 7. i stedet for moderlandets regent, som på daværende tidspunkt var Napoleons bror Joseph Bonaparte.

    Varenummer: nylarg00

    150 DKK/stk

    Læg i kurven
    Bahamas flag 90 x 150 cm

    Bahamas flag 90 x 150 cm

    Dette flag blev skabt i 1973. Flagets opbygning symboliserer landets beliggenhed. De blå farver er vandet der omkranser øernes gule sandstrande. Den sorte trekant i venstre side symboliserer folkets enighed og kraft.

    Varenummer: nylbaham

    150 DKK/stk

    Læg i kurven
    Barbados flag 90 x 150 cm

    Barbados flag 90 x 150 cm

    Flaget stammer tilbage fra 1966 og bærer præg af landets beliggenhed og udseende. Den blå farve symboliserer vandet der omkranser de gule sandstrande, symboliseret ved den gule farve. Treforken i midten viser tilbage til kolonitiden, hvor Neptuns trefork var landets våbenmærke. For at symbolisere bruddet med fortiden vises treforken uden skaft.

    Varenummer: nylbar00

    150 DKK/stk

    Læg i kurven
    Belize flag 90 x 150 cm

    Belize flag 90 x 150 cm

    Dette flag stammer i sin nuværende form fra 1981. Statsvåbenet i midten med et mahognitræ, landets naturprodukt, og symboler for træfældning og handel holdt af en mestiz og en kreol blev officielt 1907, men stammer fra begyndelsen af 1800-tallet. Da det blå flag med våbenet især blev forbundet med ét bestemt politisk parti, Folkets Forenede Parti, blev de to smalle røde striber tilføjet, idet rød er Det Forenede Demokratiske Partis farve.

    Varenummer: nylbeliz

    150 DKK/stk

    Læg i kurven
    Bermuda flag 90 x 150 cm

    Bermuda flag 90 x 150 cm

    Dette flag blev officielt indført d. 4. oktober 1910. Det er i høj grad inspireret af Bermudas tidligere kolonimagt, Storbritannien. I det øverste venstre hjørne ses Storbritanniens flag, Union Jack. Yderligere er Bermudas våbenskjold placeret på den røde baggrund i det nederste højre hjørne.

    Varenummer: nylber00

    150 DKK/stk

    Læg i kurven
    Bolivia flag 90 x 150 cm

    Bolivia flag 90 x 150 cm

    Flaget stammer tilbage fra år 1851, men blev dog først officielt antaget år senere, i 1888. Den røde farve står for national tapperhed og blodsudgydelse i forbindelse med kampen for uafhængighed. Den gule farve står for forekomsten af mineraler i jorden og den grønne for frugtbarheden i jorden.

    Varenummer: nylbol00

    150 DKK/stk

    Læg i kurven
    Brasilien flag

    Brasilien flag 90 x 150 cm

    Sammensætningen af det brasilianske flag stammer tilbage fra år 1822, hvorimod flagets aktuelle udformning stammer fra år 1889. Den grønne farve i flaget symboliserer landets regnskove, og den gule farve symboliserer, ligesom i mange andre tilfælde, landets mineraler; specielt guld. Globussen i midten symboliserer stjernehimlen over Rio de Janeiro, bl.a. ses Sydkorset. Antallet af stjerner blev i 1992 forøget til 27, hvilket er antallet af stater i Brasilien samt en for forbundsdistriktet Brasilia. Ordene på globussen er portugisiske og betyder "Orden og Fremskridt", hvilket er landets motto.

    Varenummer: nylbra00

    150 DKK/stk

    Læg i kurven
    Canada flag 90 x 150 cm

    Canada flag 90 x 150 cm

    Flaget som vi kender det i dag, blev antaget i 1965 efter store diskussioner mellem den britiskorienterede del af befolkningen og den franskorienterede del. Indtil da havde man nemlig anvendt en rød dug med landets våben samt det britiske Union Jack i øverste hjørne, hvilket ikke passede den franskorienterede del særlig godt. Derfor blev mange års diskussion afsluttet, da flaget med ahornbladet blev antaget i 1965. Farverne stammer fra det nederste felt i statsvåbenet, mens ahornbladet har været et canadisk emblem siden 1700-tallet.

    Varenummer: nylcan00

    150 DKK/stk

    Læg i kurven
    Chile flag 90 x 150 cm

    Chile flag 90 x 150 cm

    Det chilenske flag blev antaget i 1817, hvilket var året før uafhængigheden. Flaget er tegnet i fællesskab af en chilensk og amerikansk officer, hvilket tydeligt ses i inspirationen fra det amerikanske flag, Stars and Stripes. Den hvide farve symboliserer sneen i Andesbjergene, mens den blå farve er udtryk for himlen over disse. Den røde farve symboliserer det blod der er blevet ofret for friheden, mens de hvide stjerner viser vejen mod fremskridt og ære.

    Varenummer: nylchi00

    150 DKK/stk

    Læg i kurven
    Colombia flag 90 x 150 cm

    Colombia flag 90 x 150 cm

    Det colombianske flag blev officielt antaget i 1861 på baggrund af det flag som det daværende Storcolombia, bestående af det vi i dag kender som Colombia, Ecuador, Venezuela og Panama, anvendte i kampen mod den spanske kolonimagt. Den blå farve, som også adskiller flaget fra det spanske flag, symboliserer havet. Den gule farve symboliserer selve landet Colombia, mens den røde farve, ligesom i så mange andre flag, symboliserer blodet der blev ofret i kampen for at bevare uafhængigheden fra den spanske kolonimagt.

    Varenummer: nylcol00

    150 DKK/stk

    Læg i kurven
    Costa Rica flag 90 x 150 cm

    Costa Rica flag 90 x 150 cm

    Costa Ricas nuværende flag stammer oprindelig fra deres medlemskab af Den Centralamerikanske Union. Dette skete i 1823, efter landet var blevet uafhængigt fra Spanien i 1821. Unionens flag havde striber i farverne blå, hvid og blå, som vi kender det fra Costa Ricas nuværende flag. I årene efter indlemningen i Unionen, blev forskellige flag antaget med de samme farvede striber. Da unionen gik i opløsning i 1840 bibeholdt Costa Rica flaget og i 1848 blev så tilført den røde stribe som vi kender det i dag. Denne stribe repræsenterer revolutionen i Frankrig i samme år.

    Varenummer: nylcosri

    150 DKK/stk

    Læg i kurven
    Cuba flag 90 x 150 cm

    Cuba flag 90 x 150 cm

    Det cubanske flag, som vi kender det i dag, blev skabt af en række eksilcubanere i New York i 1850'erne, men blev dog først officielt hejst en del år senere, i 1902. Flaget bærer præg af det amerikanske og kaldes derfor også for "Den Enlige Stjerne". De tre blå striber står som symbol på Cubas tre daværende provinser, mens de hvide striber, symboliserer revolutionens renhed. Uafhængighedsstjernen i den røde trekant symboliserer frihed, lighed og broderskab, mens den røde farve symboliserer det blod, de cubanske patrioter måtte ofre.

    Varenummer: nylcub00

    150 DKK/stk

    Læg i kurven
    Dominikanske Republik flag 90 x 150 cm

    Dominikanske Republik flag 90 x 150 cm

    Flaget stammer tilbage fra 1844, hvor det blev skabt af J.P. Duarte (1813-76), som dengang ledede landets løsrivelse fra Haiti. Flaget er opkaldt efter Duartes frihedsbevægelse og hedder derfor La Trinitaria. Flagets udseende lader sig inspirere af Haitis flag med tilføjelsen af et hvidt kors, der skal symbolisere folkets offer i kampen for løsrivelsen. Flagets røde farve står desuden for kampen blod og ild, mens den blå står for frihed.

    Varenummer: nyldomre

    150 DKK/stk

    Læg i kurven
    El Salvador flag 90 x 150 cm

    El Salvador flag 90 x 150 cm

    Flaget blev først officielt i 1972, selvom det kan spores helt tilbage til omkring 1838. Flaget symboliserer solidaritet med de andre mellemamerikanske stater. De to blå striber symboliserer Det Caribiske Hav og Stillehavet.

    Varenummer: nylelsal

    150 DKK/stk

    Læg i kurven
    Ecuador flag 90 x 150 cm

    Ecuador flag 90 x 150 cm

    Selvom flaget har været i brug siden 1860, kan farverne i flaget spores endnu længere tilbage. Man mener, at farverne stammer helt tilbage fra landets oprør mod Spanien i 1806-09. Flagets gule farve symboliserer solskin, rigdom samt korn, mens den blå farve symboliserer floderne, havet og himlen. Den røde farve symboliserer ligesom i mange andre henseender patrioternes blod, der blev udgydt for den frihed og retfærdighed landet har i dag.

    Varenummer: nylequ00

    150 DKK/stk

    Læg i kurven
    Grønland flag 90 x 150 cm

    Grønland flag 90 x 150 cm

    Det grønlandske flag blev hejst første gang i 1985 på Grønlands nationaldag 21. juni. Flaget er tegnet af den grønlandske maler og grafiker Thue Christiansen (f. 1940) og valgt blandt mange indkomne forslag. Symbolet er den opgående sol over polarisen, der står for lyset og varmens tilbagevenden ved midsommer. Farverne er dannebrogsfarverne rød og hvid, der skal vise tilknytningen til Danmark og Norden. Flaget kan desuden, ligesom det færøske, benyttes overalt i Danmark uden særlig tilladelse.

    Varenummer: nylgrø00

    150 DKK/stk

    Læg i kurven
    Guatemala flag 90 x 150 cm

    Guatemala flag 90 x 150 cm

    Flaget fra Guatemala blev indført helt tilbage i 1871, men blev først officielt i 1968. Flaget kan dog dateres helt tilbage til uafhængighedstraktaten med Spanien i 1821. De blå og hvide farver stammer oprindeligt fra det flag, som blev indført af Den Centralamerikanske Union. Striberne i flaget er, i modsætning til mange andre mellemamerikanske staters flag, lodrette. Den blå farve står desuden for retfærdighed, mens den hvide farve symboliserer renhed.

    Varenummer: nylgua00

    150 DKK/stk

    Læg i kurven
    Haiti flag 90 x 150 cm

    Haiti flag 90 x 150 cm

    Det haitianske flag blev antaget i 1986, men kan dateres tilbage til starten af 1800-tallet. Flaget afspejles i den franske Trikolore med udeladelse af den hvide stribe. Periodevis var striberne lodrette lige som den blå farve har været udskiftet med en sort, senest i perioden 1964-86. Den nuværende blå farve står for landets sorte befolkning, mens den røde farve symboliserer mulatterne.

    Varenummer: nylhai00

    150 DKK/stk

    Læg i kurven
    Honduras flag 90 x 150 cm

    Honduras flag 90 x 150 cm

    Flaget blev officielt antaget i 1949, men det kan dog dateres tilbage til 1800-tallet. Det er således identisk med det flag som Mellemamerikas Forenede Provinser anvendte i perioden 1818-38. I 1866 tilføjede man så de fem stjerner vi kender i dag. Dette blev gjort i håbet om, at de frem oprindelige centralamerikanske stater, Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras og Nicaragua atter ville blive forenet. De to blå bånd symboliserer desuden Det Caribiske Hav og Stillehavet.

    Varenummer: nylhon00

    150 DKK/stk

    Læg i kurven
    Jamaica flag 90 x 150 cm

    Jamaica flag 90 x 150 cm

    Jamaica blev i 1962 uafhængigt og i denne forbindelse antog man det jamaicanske flag som vi kender det i dag. Flagets grønne farver symboliserer fremtiden og landets landbrug, den gule farve symboliserer de naturrigdomme som øen repræsenterer samt sollysets skønhed, mens flagets sorte farve symboliserer de tidligere og nuværende byrder, som landet må bære.

    Varenummer: nyljam00

    150 DKK/stk

    Læg i kurven
    Mexico flag 90 x 150 cm

    Mexico flag 90 x 150 cm

    Det mexicanske flag kan dateres helt tilbage til 1821, selvom det først blev officielt antaget i 1968. Flagets grønne farve symboliserer uafhængighed, mens den hvide farve står for religionens renhed. Flagets røde farve står imidlertid for enhed, mens statsvåbnet i midten af flaget henviser til en aztekisk legende om grundlæggeren af Mexico City, som i dag er landets hovedstad og metropol.

    Varenummer: nylmex00

    150 DKK/stk

    Læg i kurven
    Nicaragua flag 90 x 150 cm

    Nicaragua flag 90 x 150 cm

    Flaget blev officielt hejst i 1971 efter igennem længere tid at have kæmpet med flere justeringer med hensyn til farver proportioner. Flaget går tilbage til det flag, som Mellemamerikas Forenede Provinser brugte i 1823. Dette flag blev overtaget næsten uændret, da landet i 1838 brød ud af føderationen. Den blå farve står for retfærdighed og troskab, mens den hvide farve står for renhed og ærlighed.

    Varenummer: nylnic00

    150 DKK/stk

    Læg i kurven
    Panama flag 90 x 150 cm

    Panama flag 90 x 150 cm

    Flaget fra Panama blev officielt indført i 1904. Farverne stammer, ligesom hos mange andre lande, fra landets to traditionelle partier. Den røde farve for de liberale og den blå farve for de konservative. Flagets hvide farve symboliserer fred mellem de to partier, mens den blå stjerne står for renhed og årlighed. Den røde stjerne repræsenterer lov og autoritet.

    Varenummer: nylpan00

    150 DKK/stk

    Læg i kurven
    Paraguay flag 90 x 150 cm

    Paraguay flag 90 x 150 cm

    Flaget blev officielt antaget tilbage i 1842 på grundlag af et flag fra 1812. Flagets farver tager sin inspiration fra den franske trikolore. Flaget er unikt i dets sammensætning, da det således er det eneste i verden, hvor for- og bagside er forskellige. På flagets forside ses statsemblemet fra 1842, mens man på bagsiden kan se finansministeriets segl med løve, ”frihedshue” samt mottoet fred og retfærdighed.

    Varenummer: nylpar00

    150 DKK/stk

    Læg i kurven
    Peru flag 90 x 150 cm

    Peru flag 90 x 150 cm

    Det peruvianske flag blev officielt antaget i 1825. Valget af de røde og hvide farver menes at være inspireret af en hændelse i 1820 under uafhængighedskampen med Spanien, hvor en flok fugle med hvid bug og røde vinger fløj over frihedshelten José de San Martíns lejr.

    Varenummer: nylper00

    150 DKK/stk

    Læg i kurven
    Puerto Rico flag 90 x 150 cm

    Puerto Rico flag 90 x 150 cm

    Puerto Ricos nuværende flag blev officielt i 1952, men kan ledes helt tilbage til 1868, da det første puertoricanske flag opstod og blev brugt i den korte opstand mod den spanske kolonimagt. Flaget blev dog herefter forbudt af den spanske magt og indtil 1898 var kun det spanske flag tilladt efterfulgt af en periode, hvor kun det amerikanske "Stars & Stribes" var tilladt indtil indførelsen af det nuværende puertoricanske flag i 1952.

    Varenummer: nylpueri

    150 DKK/stk

    Læg i kurven
    Trinidad & Tobago flag 90 x 150 cm

    Trinidad & Tobago flag 90 x 150 cm

    Trinidad og Tobagos flag er rødt med et sort diagonalbånd med en smal hvid stribe på hver side. Flaget blev officielt den 8. juni 1962. Flagets røde farve repræsenterer landets og befolkningens vitalitet samt solens energi og varme. Flagets hvide farve symboliserer det hav som omgiver øerne samt nationens kamp for renhed og ligestilling, mens den sorte farve står for folkets enighed og energi samt landets rigdom.

    Varenummer: nyltrito

    150 DKK/stk

    Læg i kurven
    Uruguay flag 90 x 150 cm

    Uruguay flag 90 x 150 cm

    Dette flag blev første gang officielt i 1830. Inspirationen til flaget stammer fra Argentinas flag, da Uruguay tidligere var en del af netop Argentina. Ved uafhængigheden i 1828 indførtes et nyt flag, som også indeholdt elementer fra USA’s flag. Flagets ni striber symboliserer landets daværende ni departementer, mens ”Majsolen” repræsenterer landets uafhængighed.

    Varenummer: nyluru00

    150 DKK/stk

    Læg i kurven
    Amerikansk USA flag

    USA flag 90 x 150 cm

    Flaget som vi kender det i dag blev indført i 1960, men kan dateres helt tilbage til 1777. USA fik sit første flag i 1775, da man indførte det daværende britiske koffardiflag, hvor det røde felt dog var splittet op i 13 røde og hvide striber, som symboliserede de oprindelige stater i Unionen. I 1777 blev Union Jack i hjørnet erstattet af et blåt felt med de tretten hvide stjerner, hvilket dermed blev til det første ”Stars and Stripes”. Knap 20 år efter i 1795 besluttedes det så, at antallet af stjerner og striber skulle svare til antallet af stater. Fra 1818 og til i dag er det dog kun stjernernes antal der er blevet ændret, og man gik tilbage til de 13 striber. Flaget i dag består af 50 stjerner. Først med de 48 stjerner i 1912 blev der fastsat et officielt design for, hvordan stjernerne skal placeres, og flagets præcise farver blev fastlagt i 1934.

    Varenummer: nylusa00

    150 DKK/stk

    Læg i kurven
    Venezuela flag 90 x 150 cm

    Venezuela flag 90 x 150 cm

    Dette flag kan spores helt tilbage fra 1806, men blev dog i sin nuværende form først antaget i 1954. Farverne hvid, blå, rød og gul symboliserer den dag i dag befolkningsgrupperne, hvide, sorte, mulatter og indianere. Flagets stjerner repræsenterer de oprindelige provinser.

    Varenummer: nylven00

    150 DKK/stk

    Læg i kurven
      Disse amerikanske flag er trykt på et tyndt polyesterstof og er beregnet til indendørs brug. De amerikanske flag kan benyttes til udendørs brug i kortere perioder, men holdbarheden af flaget reduceres ved at benytte det udendørs

      Flagene fra de amerikanske lande måler 90 x 150 cm og er monteret med linning og eyletringe.

      Du kan også finde andre nationalflag hos OM Flag, og er du på udkig efter noget mere specifikt kan du blandt andet finde Europæiske flagAfrikanske flag og mange andre flag her i flagbutikken.