Europæiske flag

Det nordirske flag består af et rødt georgskors på en hvid dug med en rød hånd i en hvid sekstakket stjerne med krone i midten. I en lang periode fra 1924-1972 var flaget Nordirlands officielle flag, men efter det direkte styre indtraf i 1972 har det blot været provinsens uofficielle flag. Det officielle flag er derimod Storbritanniens Union Jack. Det uofficielle flag bruges mest af alt af unionister, men bruges dog også for regionen i forbindelse med Commonwealth Games og UEFA-kampe.

Det norske flag blev officielt antaget i 1821, da Stortinget vedtog en lov om et handelsflag, koffardiflag, der dog kun havde begrænset anvendelse. 1844-98 sad et norsk-svensk unionsmærke i øverste venstre hjørne, hvorefter Norges koffardiflag uden unionsmærket officielt blev anerkendt. Flaget blev dannet ved at kombinere de danske farver med den blå farve fra det svenske flag, sidstnævnte dog i en mørkere nuance.

Det polske flag blev officielt antaget i 1919. Flagets farver stammer angiveligt fra Polens gamle våben fra 1200-tallet, som var et rødt skjold med en hvid, kronet ørn. Dette våben har gennem tiderne været benyttet som symbol på Polens frihedskamp og i særdeleshed i perioden under det sovjetiske styre fra 1944-89, hvor det dog blev anvendt uden kronen.

Det portugisiske flag blev officielt godkendt i 1911. På flaget ses statsvåbenet, der næsten uændret blev overtaget af republikken i 1910. Før overtagelsen var Portugals flag blåt og hvidt. Disse farver ses stadig midt i våbenet. Bag skjoldet ses et nautisk instrument, som refererer til Henrik Søfareren. Farverne grøn og rød står for hhv. opdagelsesrejserne og revolutionen i 1910.

Det rumænske flag blev i sin nuværende udformning indført i 1989. Farverne er heraldiske og svarer til bundfarverne i våbnene for Valakiet (blå), Transsylvanien (gul) og Moldavien (rød). I 1848 antog man en trikolore i ovennævnte farver, som først blev officiel i 1859, da landet i realiteten blev samlet. Striberne var oprindelig anbragt vandret, hvilket dog blev ændret til lodret i 1867.

Den gamle russiske trikolore blev skabt af zar Peter 1. den Store i 1699, afskaffedes i 1917, men blev officielt genindført, efter sovjetunionens fald, i 1991. Flagets farver stammer fra det nederlandske flag, da zaren, på en rejse til Vesteuropa, så dette. De blev senere sat i forbindelse med Moskvas byvåben, som indeholder de tre farver. Først 100 år efter skabelsen af flaget, blev den vandrette trikolore, hvid, blå og rød, officiel, i 1799. Flaget og dets farver, som siden er blevet kendt som de panslaviske, har været forbillede for mange slaviske folks flag siden da.

Nationalflaget for San Marino blev officielt indført i 1862, men kan dog dateres helt tilbage til 1797. Flagets farver stammer fra det oprindelige statsvåben, som stammer helt tilbage fra 1300-tallet. Den hvide farve symboliserer sneen på Monte Titano samt skyerne over dette. Den blå farve står for himlen.

Flaget blev bekræftet som Schweiz' flag i 1848, men dog først officielt indført i 1889. Selve flagets opbygning med det hvide kors på en rød bund kendes dog allerede fra 1300-tallet. Dengang som mærke for Edsforbundet. Til grundlag for flaget er kantonen Schwyz’ flag. Flaget er ganske unikt blandt verdens flag, da det, udover Vatikanstatens flag, er verdens eneste kvadratiske nationalflag.

Serbiens nuværende flag blev indført tilbage i 1992, dengang som Jugoslaviens flag. Flaget består af de panslaviske farver, blå, hvid og rød, som stammer fra Ruslands flag. De panslaviske farver blev første gang anvendt helt tilbage i 1800-tallet under slavernes opstand mod tyrkerne. I perioden 1946-1992 indeholdt flaget desuden kommunismens røde stjerne, mens man må dette statsflag desuden ser Serbiens våbenskjold i midten.

Det slovakiske flag blev officielt efter adskillelsen fra Tjekkiet i 1993. Her anbragte man Slovakiets gamle våben i den hvide, blå og røde trikolore fra 1848. Dette blev gjort for at kunne skelne det fra det russiske flag. Våbnet fra en del af det ungarske våben, som slovakkerne dog ændrede lidt på i 1800-tallet. Flagets farver er de panslaviske. I våbnet ses Kyrillos’ og Methodios’ dobbeltkors på tre blå høje, symboliserende landets vigtigste bjergkæder. Blå er desuden landets nationalfarve

Det slovenske flag blev officielt antaget i 1991, men kan dog dateres helt tilbage til 1800-tallet, hvor det kunne ses uden våbnet og med de panslaviske farver, der er inspireret af den russiske trikolore. I flagets våben, repræsenterer de tre spidser Triglav, Sloveniens højeste bjerg, mens bælgelinjerne henviser til Adriaterhavet og de tre stjerne symboliserer hertugdømmet Celje. Ydermere henviser stjernerne til tre vigtige årstal i landets historie; 1918, 1945 og 1991. Våbnet som helhed symboliserer ”landet mellem bjergene og havet”.

Sovjetunionens flag blev første gang indført tilbage i 1922 og består af den røde dug, med de velkendte symboler hammer og segl ovenpå med en stjerne placeret øverst over disse. Flaget har stået som inspiration for flere af de enkelte republikkers flag. Dette ses tydeligt i blandt andet Hvideruslands flag. De to symboler hammer og segl symboliserer enhed mellem industriarbejdere og landarbejdere og opstod under Oktoberrevolution i 1917, som stod som en del af den russiske revolution. Symbolerne står i dag desuden som kommunismens varetegn.

Det spanske flag blev officielt antaget i 1936, emn kan dog dateres helt tilbage til 1927. De røde og gule farver er heraldiske, som går helt tilbage til 1200-tallet i våbnerne for Castillien, León, Aragonien og Navarra. De blev dog først i 1785 anerkendt som spanske farver.

Det svenske flag officielt i 1906, men kan dateres helt tilbage til 1500-tallet. Farverne er heraldiske og stammer oprindeligt fra det svenske rigsvåbens tre gule kroner på blå bund, som kan dateres helt tilbage til 1300-tallet. Dannebrog menes desuden at have været inspiration til flagets skandinaviske kors.

Tjekkiets flag blev officielt antaget i 1920, efter dannelsen af Tjekkoslovakiet ved udgangen af 1. verdenskrig. For at skelne det daværende flag fra det polske, indsatte man, til at supplere Bøhmens hvid-røde heraldiske farver, en blå trekant, som således er Mæhrens heraldiske grundfarve. Dette flag forblev således uændret efter Slovakiets uafhængighed i 1993.

Tyrkiets flag blev officielt bekræftet i 1936, men stammer helt tilbage fra 1844. Allerede i 1600-tallet brugte man dog et lignende flag. Den røde farve har været fremherskende i tyrkiske flag siden 1300-tallet. Flagets halvmåne og stjerne symboliserer islam. Halvmånen kan ledes tilbage til 1400-tallet og kan forbindes til jagtgudinden Diana. Senere blev halvmånen dog et symbol på Jomfru Maria, som Konstantinopel blev viet til i 330. Det tyrkiske flag står desuden som grundlag for mange islamiske staters flag i Asien og Afrika.

Det tyske flag blev officielt antaget i 1949, men indførtes første gang i 1848. Under Weimarrepublikken 1919-33 var det for første gang et samlet Tysklands officielle flag. Flagets farver stammer fra uniformer og bannere fra de tidlige frihedskrige mod Napoleon og skal symbolisere borgerligt-liberale bestræbelser hen imod tysk national samling og en demokratisk statsform. Farverne har desuden en heraldisk tradition, som går tilbage til 1200-tallet.

Union Jack, som Storbritanniens flag bliver kaldt, blev indført helt tilbage i 1801. Flaget kombinerer det røde Georgskors og det hvide diagonale Andreaskors, henholdsvis Englands og Skotlands traditionelle nationalflag, med Sant Patricks røde diagonalkors, som oprindeligt var et familievåben fra 1100-tallet. Første gang der blev set et unionsflag var i 1606, dengang uden Sankt Patrick korset, som først blev ført til Storbritanniens flag i 1801, da Irland blev optaget i unionen og dermed fik flaget sit nuværende udseende.

Det ukrainske flag blev senest officielt indført i september 1991 efter Sovjetunionen opløsning. Flagets farver kan dog spores helt tilbage til 1200-tallet og selve flaget sås første gang i midten af 1800-tallet. Det var desuden Ukraines officielle flag under den kortere uafhængighedsperiode i 1918-21. Flagets blå farve symboliserer himlen, mens den gule farve står for landets mange hvedemarker.

Det ungarske flag som vi kender det i dag, blev første gang officielt helst i 1957. Flagets farver stammer fra landets middelalderlige kongevåben. Den vandrette trikolore er, ligesom mange andre europæiske flag, inspireret af den franske trikolore.

Det østrigske flag blev, i den form vi kender det i dag, officielt indført i 1945. Flagets hvide bjælke i det røde kan dog spores tilbage til 1200-tallet, hvilket gør det til et af de ældste flag i verden. Tidligere var flaget kendt med et våbenskjold i midten og blev på daværende tidspunkt brugt som et dynastisk og militært banner. I 1786 dannede dette banner grundlaget for Østrigs første egentlige nationalflag med et våbenskjold i midten.

Tysk flag i 100% polyester 30x45 cm. på 60 cm. Træpind med knop. Er ideelt, når den tyske nation skal fejres, hvad enten er i sportslig sammenhæng eller andre internationale begivenheder.

EU’s flag er stort set identisk med det flag, som Europarådet antog i 1955, på grundlag af et flag fra 1953, der dog bestod af 15 stjerner. Efter, igennem længere tid at have forsøgt at finde et egnet flag, enedes man i 1986 om at hejse Europarådets flag. Flaget fungerer desuden som hele EU’s logo. På flagets blå baggrund ses 12 gule stjerner, som til sammen danner en cirkel, som skal symbolisere en forening af det europæiske folk. Antallet af stjerner står for fuldkommenhed og enhed.