Europæiske flag

Det albanske flag blev officielt efter frigørelsen fra Osmannerriget i 1913. Herefter blev det imidlertid afskaffet under den italienske okkupation fra 1939. Den sorte dobbeltørn, som symbol, stammer fra nationalhelten Skanderbeg, der indtil sin død i 1468 kæmpede mod Osmannerriget, og som brugte et sejl med en dobbeltørn.

Det armenske flags trikolore kan dateres tilbage til 1885; dengang med delvis andre farver. Flaget med de nuværende farver blev første gang officielt hejst til tops i 1918 ved oprettelse af Transkaukasien og blev officielt genindført i 1990. Farverne siges at gå så langt tilbage som til oldtiden. Den røde farve symboliserer den blod armenierne har udgydt i kampene mod især tyrkerne. Den blå symboliserer Armeniens uforandrede karakter og den orange farve står for mod, udtrykt gennem folkets arbejde.

Dette flag blev første gang brugt i perioden 1918-1920 og blev herefter genindført i 1991. Den blå farve henviser imidlertid til folkets slægtskab med de turkmenske folk. Den røde farve symboliserer kulturel udvikling. Den grønne farve symboliserer, ligesom i mange andre flag, islam som også er symboliseret via halvmånen og stjernen, hvis otte takker står for otte etniske grupperinger.

Det belgiske flag stammer fra revolutionsåret 1789; dengang blev det dog ført med vandrette striber. Efter Belgiens selvstændighed i 1830, blev flaget officielt fra 1831 samtidig med at striberne blev anbragt lodret i lighed med den franske Trikolore. Under kampene mod hollænderne havde flaget et næsten kvadratisk udtryk og form, hvilket er bibeholdt i flaget lige siden. Farverne stammer fra den centrale provins Brabants våbenfarver.

Bosnien-Hercegovinas flag er forholdsvis nyt sammenlignet med mange andre lande. Dette skyldes naturligvis landets korte levetid. Flaget blev indført den 4. februar 1998 af højrepræsentant Carlos Westendorp, tidsnok til at blive brugt ved Vinter-OL i Nagano i 1998. Oprindelig var det tiltænkt, at flagets blå farve skulle var den samme som i FN-flaget, men det blev ændret til den mørkeblå farve vi kender i dag, for at modsvare farverne i Europa-flaget. Meningen med flaget har været, at det skulle være helt uden symbolik, men mange tolker dog trianglens tre hjørner som symbol på kroatere, bosniere og serbere.

Den absolut første bulgarske trikolore blev skabt i år 1862. Flaget består af tre forskellige vandrette striber. En hvid, en grøn og en rød. Disse farver er samtidig en variant af de panslaviske farver. Den hvide farve står for renhed, sandhed og fred. Den grønne farve står for tro og frihed, mens den røde farve står for arbejde og kamp. I den kommunistiske periode fra 1947-1990, var flaget desuden klædt med det kommunistiske statsvåben, hvilket var den bulgarske zars løve fra 1300-tallet.

Det cypriotiske flag blev første gang hejst i 1960, ved uafhængigheden af Storbritannien. Flagets neutrale farver blev valgt af hensyn til de to befolkningsgrupper, som også den dag i dag deler øen i to. Den hvide farve symboliserer fred og neutralitet, mens den gule farve symboliserer kobber. Olivengrenene er et gammelt symbol på fred.

I følge sagnet faldt Dannebrog ned fra himlen. Dette sagn stammer fra slaget ved Lyndanisse i Estland 15. juni 1219 under Valdemar Sejrs korstog mod Esterne.Samtidigt hørtes en stemme, der forkyndte, at når denne fane løftedes ville danskerne vinde. Dette opildnede de hårdt trængte danskere under Kong Valdemar til den endelige sejr.Der findes dog ingen historiske beviser på, at Dannebrogs oprindelse stammer fra dette slag. De første afbildninger af Dannebrog med den røde dug og det hvide kors stammer fra Valdemar Atterdag tid (1340-1375), mere end 150 år senere.Men sagnet eller ej, siden da har Dannebrog været danskernes nationale symbol.

Siden middelalderen har det røde kors, Sankt Georgskorset været Englands symbol. Det menes endda at gå helt tilbage til korstogenes tid. Flagets første sikre vidnesbyrd stammer helt tilbage fra 1277 og fortsatte helt indtil 1606 med at være nationalflag, hvor det herefter indgik i det første Unionsflag. I moderne tid fungerer det stadig som Englands nationalflag på linje med Union Jack, som i dag er anerkendt som Storbritanniens nationalflag.

Det estiske flag blev anerkendt som nationalflag i 1920, men blev første gang hejst mange år tidligere, i 1881 af Vironia, som var en estisk studenterorganisation. Den blå farve symboliserer himlen, den sorte symboliserer jorden, mens den hvide farve symboliserer higen efter frihed. Flaget var i en lang periode fra 1953-1991 erstattet af det sovjetiske, men fra 7.8.1990 har flaget igen fungeret som officielt national- og rigsflag.

Det finske flag blev officielt antaget i 1918 og selvom landets heraldiske farver er rød og gul, ønskede mange finner et flag med andre farver. De hvide og blå farver, som var blevet skabt inden for frihedsbevægelserne mod Rusland i 1800-tallet blev derfor antaget. Den hvide farve skal symbolisere Finlands snedækkede landskab, mens den blå farver skal symbolisere landets mange søer. Korset skal vise landets tilknytning til de andre nordiske lande. Skitsen til det blåhvide flag er udført af kunstnerne Eero Snellman og Bruno Tuukkanen.

Den berømte franske Trikolore blev skabt tilbage i 1789 under Den Franske Revolution. Det blev desuden første gang hejst fem år senere i 1794. Forbilledet for dette flag siges at være det hollandske. Dog kan farvekombinationen på flaget også ses som en kombination af Paris' våbenfarver, rød og blå, og bourbonernes hvide farve. De tre farver står for frihed, lighed og broderskab. Som en tidligere stor kolonimagt, har det franske flag, Trikoloren, desuden været forbillede for en lang række nationalflag.

Det færøske flag blev hejst første gang i 1919, men blev først officielt i 1948. Flaget tager udgangspunkt i det islandske flag og er desuden tegnet af to færøske studerende. De røde og blå farver er øernes traditionelle farver, mens korset skal symbolisere tilknytningen til Norden og fælles kristendom. Det hvide farve står desuden for havets hvide skum og den rene, lyse himmel. Tilbage i 1959 ændredes den daværende mørkeblå farve til den azurblå som vi kender den i dag. Færøernes tilknytning til Danmark gør, at borgere i Danmark uden særlig tilladelse kan benytte flaget.

Det georgiske nationalflag blev indført i januar 2004 og er det såkaldte "femkorsflag". Flaget indførelse skete umiddelbart efter ophøret af Rosenrevolutionen. Den hvide farve danner baggrund i flagets opbygning, hvor det store røde kors springer i øjnene. I dette kors kan man yderlige se fire små, ligearmede kors i felterne. Korsene kendes tilbage fra 1300-tallet. Det store kors er således et Georgkors, idet Sankt Georg er Georgiens skytsengel.

Det græske samfund er et af nutidens ældste samfund, men dette er ikke ensbetydende med et flere århundreder gammelt flag. Det græske flag blev officielt indført i 1822 og herefter genindført i 1978. I perioden imellem havde landet i forskellige perioder ført et blåt flag med et hvidt kors. Der findes mange teorier om, hvorfor grækerne valgte den blå og hvide farve, men de mest almindelige teorier går på, at disse farves eftersigende skulle minde folket om havet og himlen. Hvid symboliserer således desuden renhed i kampen for uafhængighed, mens korset står for den kristne tro. Flaget ni striber står for de ni stavelser der befinder sig i det græske krigsråb for uafhængighed; frihed eller død.

Det grønlandske flag blev hejst første gang i 1985 på Grønlands nationaldag 21. juni. Flaget er tegnet af den grønlandske maler og grafiker Thue Christiansen (f. 1940) og valgt blandt mange indkomne forslag. Symbolet er den opgående sol over polarisen, der står for lyset og varmens tilbagevenden ved midsommer. Farverne er dannebrogsfarverne rød og hvid, der skal vise tilknytningen til Danmark og Norden. Flaget kan desuden, ligesom det færøske, benyttes overalt i Danmark uden særlig tilladelse.

Det hollandske nationalflag stammer tilbage fra 1500-tallet og er derfor et af de flag, der har været en kilde til inspiration for mange andre landes nationalflag, som f.eks. Frankrigs Trikolore. Flaget stammer fra 1500-tallets oprør mod Spanien under prinserne af Oranje. Det blev dog først stadfæstet ved et dekret i 1937. De oprindelige farver var orange, hvid og blå, som var Oranjes liberifarver. Omkring 1630 blev den orange farve dog skiftet ud med en rød.

Det hviderussiske flag blev officielt antaget i 1995. Her erstattede det flaget fra 1917, der havde vandretliggende striber i hvid, rød og hvid og som var blevet genindført efter Sovjetunionen fald i 1989. Det flag vi kender i dag, blev antaget efter en folkeafstemning, bygger på Den Hviderussiske Sovjetrepubliks flag med udeladelse af hammer, segl og stjerne. Ved flagstangen ses et lodret bånd med mønster fra landets folkekunst.

Den irske trikolore kan dateres tilbage til 1830 og ligesom mange andre europæiske flag, er forbilledet den franske trikolore. Farverne i det irske flag har sine rødder i de traditionelle irske dyder. Den grønne farve symboliserer den grønne ø og den katolske befolkningsdel, mens den orange farve stammer fra Vilhelm 3. af Oranje og symboliserer de irske protestanter. Den hvide farve symboliserer håbet om fred og enhed på de irske ø. Farvernes nuværende rækkefølge kan dateres tilbage til 1920. Flaget blev anvendt i 1922, men blev dog først officielt i 1937.

Det islandske flag har været officielt siden 1915. De traditionelle islandske farver er blå og hvid og sammen med den røde farve, danner de tilsammen farverne i det islandske flag. Den røde farve skal tillige symbolisere den historiske tilknytning til Norge. Korset i flagets midte skal symbolisere forbindelsen til resten af Skandinavien. Indtil 1944 var Island desuden repræsenteret i det danske rigsvåben.

Det italienske flag blev dannet i forbindelse med Napoleon Bonapartes felttog i Norditalien i slutningen af 1700-tallet, da denne brugte flaget som frihedsflag. Forbilledet for dette flag er, som flere andre nationers nationalflag, den franske Trikolore, hvor den blå stribe blev udskiftet med en grøn i Bologna det samme år, som Napoleon brugte det som frihedsflag. Den grønne farve symboliserer frihed og lighed. Dette flag blev senere antaget som Den Cisalpinske Republiks flag og i 1848 antaget som kongeriget Sardiniens flag, før det i 1861 blev det samlede Italien flag.

Dette flag blev officielt antaget i 1922, hvor den blå farve symboliserer den skyfri himmel og står desuden for frihed og lighed for alle mennesker. Fuglen, som kan ses på flaget, er en steppeørn. Solen i midten i den gyldne farve symboliserer det kasakhiske folks kærlighed til frihed og for folkets høje idealer. Flagets venstre side er prydet med en stribe inspireret af folkelig kunst.

Den kroatiske trikolore kan dateres tilbage til 1848 og består af de panslaviske farver. Flagets nuværende form blev dog først indført i 1990. På dette tidspunkt blev den daværende kommunistiske stjerne erstattet af det rød-hvide våbenskjold vi kender i dag. Dette skjold kan dog dateres helt tilbage til 1500-tallet. I 1990 tilføjedes kronen de fem historiske små våbenskjolde som var skjolde for henholdsvis Gammel-Kroatien, Dubrovnik, Dalmatien, Istrien og Slavonien.

Det lettiske flag kan spores helt tilbage til en krønike fra 1279. Denne omtalte et rødt flag med en hvid stribe. Op gennem 1870’erne blev disse farver brugt af den lettiske nationale bevægelse og i 1917 fik flaget så den udformning, som vi kender i dag med den karakteristiske karmoisinrøde farve. Flaget var herefter Letlands flag indtil 1940, hvor det blev forbudt af sovjetterne. Efter sovjettiden i 1987 blev flaget atter offentligt og blev herefter nationalflag i 1990.

Liechtensteins flag blev officielt antaget i 1957. De blå og røde farver kan imidlertid dateres helt tilbage til 1800-tallet, som landets to nationalfarver. Ingen ved præcis hvor farverne stammer fra, men man mener, at de stammer fra fyrstelige livréfarver. I 1937 blev flagets krone så tilføjet for at symbolisere enheden mellem folk, fyrste og nation. Flagets blå farve står desuden for himlen, mens den røde skal symbolisere aftenildens glød.

Da Litauen blev uafhængigt i 1918 antog man et flag bestående af gule, grønne og røde farver. Det blev herefter officielt antaget i 1922. Flaget gule farve står for den modne hvede, den grønne for landets skove og håb, mens den røde farve står for blomsterne og kærlighed til landet. Flaget var desuden ikke i brug under sovjetstyret fra 1940-1988.

Det luxembourgske flag blev officielt antaget i 1845, men kan dog dateres tilbage til 1815. Flaget ligner det hollandske til forveksling, men inspirationen til flaget er dog kommet fra et helt andet sted. Inspirationen ligger i greverne af Nassaus våben fra slutningen af 1200-tallet, som består af en rød løve på hvide og blå striber. Forskellen med det luxembourgske flag og det hollandske er målene, samt den blå farve, som er en anelse lysere på det luxembourgske flag.

Det makedonske flag blev officielt indført i 1995 og viser den opgående Sol. Solen symboliserer lys, ungdom, glæde og frihed, mens den røde farve symboliserer folkets kamp for frihed. Forbilledet for den opgående Sol kan desuden ses i flere middelalderkirker rundt omkring i Makedonien, ligesom den også forekommer på landets våben fra 1946.

Det maltesiske flag, som vi kender det i dag, blev officielt antaget i 1964. Forud kan flagets lodrette rød-hvide striber dog dateres helt tilbage til den normanniske grev Roger 1. i 1000-tallet. I 1943, under 2. verdenskrig, fik Malta tildelt Georgskorset for tapperhed. Dette blev anbragt i et blåt felt i flagets øverste venstre hjørne, men ved uafhængigheden i 1964 blev det blå felt dog fjernet, mens korsets røde kant kom til.

Montenegros flag blev officielt indført den 15. juli 2004. Flaget består af en rød dug med gule kanter med landets rigsvåben i midten. Landets rigsvåben var eftersigende Danilo 2. af Montenegros (1851-1860) rigsvåben, som menes at være grundlæggeren af den montenegrinske stat, hvorfor dette rigsvåben blev vedtaget da man forberedte den fulde selvstændighed i årene op til 2004.